Nyt på Maskero, 25. oktober 2026
Den her gang handler det mest om designernes butikker, men der er også noget nyt til jer, der køber.
Hver designer har nu én fast butiksside med sin egen adresse på maskero.dk, og alle links på Maskero fører derhen. I butikken kan du se de samlede stjerner, hvor mange opskrifter og følgere designeren har, og hvornår designeren kom på Maskero. Har en designer mange opskrifter, kan du søge, filtrere og sortere i dem.
Har du strikket eller hæklet noget efter en opskrift og delt dit projekt, kan du give lov til, at det må vises under Lavet af andre i designerens butik. Det sker kun, hvis du selv siger ja. Projekter, du allerede har delt, bliver ikke vist, før du har gjort det, og du kan slå det fra igen når som helst.
Til designerne: I dit dashboard er der kommet en Del din butik-boks. Den har dit link, billeder klar til Instagram-opslag og stories og en QR-kode. Alle dine sociale links bliver nu vist i butikken, og Pinterest har erstattet X, når man deler. Med Designer Pro kan du vælge farver, skrifttyper og layout, lave dine egne sektioner og samle dine opskrifter i samlinger med deres eget link.
Når du opretter eller retter en opskrift, bliver dit arbejde nu gemt som en kladde, så du kan fortsætte, hvor du slap. Retter du i en opskrift, der allerede er udgivet, bliver ændringerne i kladden, indtil du udgiver dem, så køberne ser den gamle udgave imens. Forlader du siden med ændringer, der ikke er gemt, bliver du spurgt, hvad der skal ske med dem. Du kan have én ny opskrift i gang ad gangen. En kladde bliver slettet, hvis du ikke har været logget ind i 30 dage.
Hvis du har spørgsmål, svarer jeg selvfølgelig gerne.